Title tag & meta beskrivelse tester
Se præcis, hvordan din side kommer til at se ud i Googles søgeresultater – med pixelmåling, afklipnings-advarsel og en tjekliste, der scorer din snippet, mens du skriver.
Skriv din snippet
Sådan ser det ud på Google
- Titlen fylder ikke mere, end Google viser
- Titlen er lang nok til at sælge (min. 30 tegn)
- Beskrivelsen fylder ikke mere, end Google viser
- Beskrivelsen udnytter pladsen (min. 100 tegn)
- Søgeordet er med i titlen
- Søgeordet står i første halvdel af titlen
- Søgeordet er med i beskrivelsen
- Beskrivelsen har en opfordring (fx "se", "få", "prøv", "beregn")
- Titlen indeholder et tal eller en pris (løfter klikraten)
Vil du have dem skrevet af folk, der gør det hver dag?
Gode titler og beskrivelser kan løfte klikraten 20-30 % – uden at du rykker en eneste placering. Vi skriver dem for hele din hjemmeside til 500 kr. i timen, typisk 2-3 timer for et mindre site.
Se vores SEO-priser →Sådan skriver du titler og beskrivelser, der bliver klikket på
Dit title tag og din meta beskrivelse er din annonce i søgeresultaterne – det eneste, Google-brugeren ser, før de vælger dig eller konkurrenten. Alligevel er de ofte det sidste, der bliver skrevet, og det første, der bliver sjusket med. Tre regler flytter mest:
Søgeordet først, salget bagefter. Start titlen med det ord, folk søger på – det vægter hos Google og fanger øjet, fordi Google fremhæver søgeordet. Brug resten af pladsen på grunden til at klikke: en pris, et tal, en fordel. "Hjemmeside til håndværkere – fast pris fra 2.995 kr." slår "Velkommen til vores webbureau" hver gang.
Beskrivelsen skal love svaret. Google bruger ikke meta beskrivelsen til rangering – men den afgør klikraten, og klikraten betyder noget. Beskriv konkret, hvad brugeren får på siden, og slut med en handling: "Se priserne", "Beregn din pris", "Prøv beregneren". Undgå at gentage titlen.
Mål i pixels, ikke kun tegn. Google klipper efter bredde, ikke antal tegn – et W fylder tre gange så meget som et i. Derfor kan 58 tegn være for langt, mens 62 kan være fint. Værktøjet ovenfor måler den faktiske bredde, så du ser afklipningen, før Google laver den.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor langt må et title tag være?
Google viser cirka 580 pixels af titlen på desktop, hvilket typisk svarer til 50-60 tegn – men det afhænger af bogstaverne, da Google klipper efter bredde og ikke antal tegn. Værktøjet øverst måler den faktiske pixelbredde og viser dig præcis, hvor Google klipper.
Hvor lang må en meta beskrivelse være?
Cirka 920 pixels på desktop, hvilket typisk svarer til 140-160 tegn. På mobil vises lidt mindre. Skriv det vigtigste først, så budskabet overlever en eventuel afklipning.
Påvirker meta beskrivelsen min placering på Google?
Ikke direkte – Google har bekræftet, at beskrivelsen ikke er en rankingfaktor. Men den påvirker klikraten kraftigt, og en snippet, der bliver klikket mere på end forventet, sender positive signaler. Se den som din gratis annonce: placeringen skaffer visningen, snippetten skaffer klikket.
Hvorfor viser Google en anden titel end den, jeg har skrevet?
Google omskriver titler i op mod hver tredje visning – typisk hvis titlen er for lang, fyldt med søgeord eller ikke matcher søgningen. Den bedste forsikring er en præcis titel i den rigtige længde, der beskriver sidens faktiske indhold. Det samme gælder beskrivelsen, som Google ofte erstatter med tekst fra siden, hvis den passer bedre til søgningen.
Hvor sætter jeg title tag og meta beskrivelse ind i WordPress?
Med et SEO-plugin som Rank Math eller Yoast (begge gratis) får du felter til SEO-titel og meta beskrivelse nederst på hver side i WordPress-editoren. Skriv dine tekster i værktøjet ovenfor, kopiér dem med knapperne, og sæt dem ind i felterne.